Ved et “uheld”, har Apple lækket oplysninger om de kommende iPhones, som lanceres i morgen i forbindelse med det special event som Apple holder.
Ifølge de lækkede oplysninger, bliver der ikke bare lanceret én ny iPhone, men hele 3 forskellige modeller, nemlig en iPhone 8, en iPhone 8 Plus og så en iPhone X.
Rygterne siger, at den nye iPhone 8 vil have skærm helt ud til kanterne. Den nye iPhone 8 og 8 Plus vil være med hurtigere processor, trådløs opladning og med bagside i glas.
Den nye iPhone X vil have en A11 fusion SoC-processor, hvilket er en 6-kernet processor. iPhone 8 vil have 2 GB RAM og iPhone X og iPhone 8 Plus vil have 3 GB RAM.
Det var i forbindelse med udgivelsen af en Golden Master af iOS 11, at oplysningerne om de nye iPhones skulle have lækket ud. Nogle mener dog, at Apple med vilje har lækket disse oplysninger, for at gøre morgendagens show endnu mere spektakulært.
Følg med i Apples Special Event fra klokken 19 på din Apple TV eller fra Apples streaming-side her.