jan 02

Apple gennemfør batteriudskiftning i iPhone efter hård kritik

Apple har siden midten af december fået hård kritik, da det viser sig, at Apple bevidst har sløvet nyere modeller af iPhone, for at få batteriet til at holde længere.

Apple har derfor nu udsendt et åbent brev med en officiel undskyldning og samtidigt sat prisen på batteriskift ned fra 629 kr. til 229 kr.

Den lave pris for batterskift gælder for følgende iPhone-modeller: iPhone 6, iPhone 6S, iPhone 6+, iPhone 6S+, iPhone 7, iPhone 7+ og iPhone SE.

I løbet af de næste par dage vil der komme yderligere information omkring hvor, hvordan og hvorledes batteriskiftet kan foregå i Danmark, og Apple lover også, at der i en kommende iOS-opdatering vil medfølge nye funktioner til at kunne se batteriets tilstand og levetid.

Man vil kunne få skiftet batteriet uanset om man mærker problemer med batteriet i en af ovenstående iPhones eller ej.

Posted in iPhone | Tagged , | Leave a comment
okt 25

Apple Pay er kommet til Danmark

Apple sagde ved deres seneste fremvisning af resultat i august, at Apple Pay ville komme til Danmark i slutningen af oktober 2017. Det viste sig at stemme, da Apple Pay nu er blevet lanceret i Danmark, Sverige, Finland og De Forenede Arabiske Emirater.

Det vil med andre ord sige, at det er nu er muligt at betale via Apple Pay i butikker som understøtter NFC-baserede, trådløse betalinger.

Man bruger Apple Wallet til disse betalinger, Apple Wallet findes i alle nyere iOS-enheder og i Apple Watch. Apple Wallet findes desuden i flere forskellige apps.

I Danmark understøtter Jyske Bank (kun Visa debit kort) og Nordea Apple Pay. Der er dog mange steder i Danmark, som allerede nu understøtter Apple Pay, læs mere om det her.

I Sverige er det indtil videre kun banken Nordea (alle kort) der understøtter Apple Pay og benzinstationerne ST1. Dog er der også i Sverige, en lang række steder, som understøtter Apple Pay, læs mere her.

Posted in Apple og Mac | Tagged , , | Leave a comment
sep 16

Store ændringer i iTunes 12.7

Hvis du fornylig har opdateret iTunes, så har du sikkert opdaget, at det har medført store ændringer. Den største ændring er at App Store og dermed er muligheden for at installere, opdatere og kategorisere dine apps i iTunes fjernet.

Hvorfor har Apple lavet denne radikale ændring? De siger selv, at det er for at iTunes skal satse mere på medier og at iOS skal holdes for sig selv.

Apples mener desuden, at al håndtering af apps skal ske direkte i iOS, som jo også hele tiden har været muligt.

Det er dog stadig muligt at lave en hel del i iTunes, har man f.eks downloadet en ny app i Mac OS, så kan man “drag and drop” IPA-filen til venstre side i iTunes, så vil den blive synkroniseret med den enhed man nu har.

Egne ringetoner
iTunes kan ikke længere holde øje med ringetoner, men du kan nemt trække og slippe en ringetone på din enhed for at synkronisere den. Der synes desværre ikke at være nogen måde at slette en ringetone, som du har tilføjet. For at gøre det kan du bruge et tredjepartsprogram, som f.eks Anytrans.

Fildeling med apps
Hvis du har vane med at flytte film til VLC eller teste interessante verdener i Minecraft Pocket Edition, så kan du tage det helt roligt, for der er åbnet for en ny mulighed: Apple har bevaret den funktion, men den er flyttet til en ny titel kaldet Fildeling, som du finder til venstre, når du ser din enhed.

Hvis du ikke allerede har opdateret iTunes, så findes den nye version som sædvanlig i App Store på din Mac.

Posted in iOS | Tagged , , | Leave a comment
sep 11

Apple holder special event 12. september

Ved et “uheld”, har Apple lækket oplysninger om de kommende iPhones, som lanceres i morgen i forbindelse med det special event som Apple holder.

Ifølge de lækkede oplysninger, bliver der ikke bare lanceret én ny iPhone, men hele 3 forskellige modeller, nemlig en iPhone 8, en iPhone 8 Plus og så en iPhone X.

Rygterne siger, at den nye iPhone 8 vil have skærm helt ud til kanterne. Den nye iPhone  8 og 8 Plus vil være med hurtigere processor, trådløs opladning og med bagside i glas.

Den nye iPhone X vil have en A11 fusion SoC-processor, hvilket er en 6-kernet processor. iPhone 8 vil have 2 GB RAM og iPhone X og iPhone 8 Plus vil have 3 GB RAM.

Det var i forbindelse med udgivelsen af en Golden Master af iOS 11, at oplysningerne om de nye iPhones skulle have lækket ud. Nogle mener dog, at Apple med vilje har lækket disse oplysninger, for at gøre morgendagens show endnu mere spektakulært.

Følg med i Apples Special Event fra klokken 19 på din Apple TV eller fra Apples streaming-side her.

Posted in iPhone | Tagged , | Leave a comment
dec 28

Apple dominerer under juletræet

Ifølge analyseinstituttet Flurry stod Apples enheder med iOS for 44% af aktiveringerne i juledagene.

Flurry har offentliggjort en rapport om nye aktiveringer af mobiltelefoner og tablets i juledagene, og som sædvanlig, har Apples gadgets været populære som gaver under juletræet.

Apples iPhone og iPad tegnede sig for 44 procent af alle aktiveringer. Andenpladsen, med en enorm føring over tredjepladsen og alle de andre, var det Samsung som tegnede sig for 21 procent af nye aktiveringer. På de næste pladser kom Huawei (3 procent), LG (2%), Amazon (2%), Oppo (2%), Xiaomi (2%) og Motorola (2%).

Se hele rapporten fra Flurry her.

Posted in Diverse | Tagged , , , | Leave a comment
apr 03

Vigtig opdatering af iOS 9.3 frigivet

ios_931_rettelse

I forbindelse med Apples seneste event, så blev den nye iOS-opdatering med navnet iOS 9.3 frigivet.

Desværre var der en rigtig grim bug i 9.3 som blandt andet gav store problemer med links i f.eks Safari och Mail, men også i flere andre tredjepartsprogrammer. Når man forsøgte at klikke på links, så skete der for det første intet og for det andet, så frøs programmet.

Det var dog ikke alle enheder der var ramt af fejlen. De fleste meldinger om problemer kom fra iPhone-brugere og min egen iPhone 4S var også ramt af det. Derimod var min iPad 2 ikke ramt af problemet.

Under alle omstændigheder, så offentliggjorde Apple tirsdag at man var klar over problemet og arbejdede på en løsning. Opdateringen med rettelsen, som kom til at hedde iOS 9.3.1 kom så fredag og nu kører min iPhone 4S heldigvis helt fint igen. Flere tusinde andre brugere melder også, at buggen nu er elimineret på deres telefoner.

Posted in Apple og Mac | Leave a comment
mar 04

Apple holder event 21. marts 2016

Tim-Cook-Apple

Nyhedssiten Recode meddeler at Apple vil holde et event den 21. marts 2016.

Det var oprindeligt sat til den 15. marts, men er altså nu udskudt en uges tid,  muligvis pga. Apples fight med FBI om at åbne for indholdet i iPhones.

Hvad kan vi så forvente at der vil blive lanceret på eventet?

Rygterne siger at der vil blive lanceret en ny 4″ iPhone, som muligvis vil blive kaldt iPhone SE.

Yderligere vil måske en 9,7″ iPad Pro blive lanceret som lillebror til den nuværende 12,9″ iPad Pro.

Der vil muligvis også blive lanceret et nyt Apple Watch eller i det mindste nye remme til eksisterende Apple Watch

Posted in Apple og Mac | Tagged , , , | Leave a comment
okt 02

Mac OS X El Capitan er klar på dækket

el_capitan_1

Apples nyeste skud på OS X-stammen hedder El Capitan og er nu klar for download.

Den kan hentes i Mac App Store på din Mac og den er gratis. Det er en ganske stor fætter, på min iMac Mini fyldte den 6.8 GB

Den indeholder mange nye funktioner og ændringer i Mac OS X, som skal give en bedre brugeroplevelse – f.eks Split View, som gør at man kan arbejde og se 2 forskellige programmer samtidigt.

Noter er også blevet væsentligt forbedret og derudover er der store ændringer i Mission Control, Mail og meget andet.

Læs mere om El Capitan her.

Posted in Mac OS X | Tagged , | Leave a comment
okt 02

Opdateringer til iOS 9 klar

iOS9_updates

Apple har allerede udgivet 2 opdateringer til iOS 9 – nemlig iOS 9.0.1 og 9.0.2

Ændringerne er som følger:

iOS 9.0.1:

  • Retter et problem, som betød, at nogle brugere ikke kunne færdiggøre indstillingsassistent efter opdatering
  • Retter et problem, hvor alarmer og tidtagere sommetider ikke afspillede en lyd
  • Retter et problem i Safari og Fotos, som resulterede i, at billedet i en video, der blev sat på pause, blev forvrænget
  • Retter et problem, som forårsagede, at nogle brugere med en speciel APN-indstilling via en beskrivelse mistede mobildata

iOS 9.0.2:

  • Retter en fejl i den indstilling, der slår en apps brug af mobildata til eller fra
  • Løser et problem, der forhindrede aktivering af iMessage for nogle brugere
  • Løser et problem, der resulterede i, at en iCloud-sikkerhedskopiering kunne blive afbrudt efter start af en manuel sikkerhedskopiering
  • Retter en fejl, som ved en fejl kunne få skærmen til at rotere, når der blev modtaget meddelelser
  • Forbedrer stabiliteten i Podcasts

Opdateringerne findes som sædvanlig i Indstillinger – Generelt – Softwareopdatering på iPhone og iPad.

Posted in Apple og Mac | Leave a comment
okt 02

Så er iOS 9 klar

ios9_1

Nu er det muligt at downloade og installere iOS 9 til iPad og iPhone.

Kravene er for iPad, mindst iPad 2 og for iPhone er det fra og med iPhone 4S som kan installeres med iOS 9.

Med denne opdatering bliver din iPhone, iPad og iPod touch mere intelligent og proaktiv pga. de effektive søgefunktioner og forbedrede Siri-funktioner.

De nye multitasking-funktioner i iPad giver dig mulighed for at arbejde med to apps på samme tid – side om side eller med den nye funktion Billede i billede.

Og indbyggede apps bliver mere effektive med detaljerede oplysninger om offentlig transport i Kort, en helt nydesignet Noter-app og en helt ny News-app.

Forbedringer i kernen af operativsystemet forbedrer ydeevne og sikkerhed og giver dig op til en times ekstra batteritid.

De nye funktioner er meget omfattende og inkluderer følgende:

Intelligens

  • Proaktiv hjælp
    • Præsenterer relevante oplysninger, allerede inden du er begyndt at skrive
    • Underretter dig på basis af trafikforhold, når du skal tage afsted til aftaler
    • Lærer, hvad du lytter til på bestemte steder eller på bestemte tidspunkter af dagen og kan automatisk vise betjeningspanelet til dine foretrukne apps til musik og lyd
    • Forslag til begivenheder og kontaktoplysninger føjes til apps på basis af oplysninger fundet i Mail
  • Forbedringer i Siri
    • Søg i dine personlige fotos og videoer på basis af datoer, lokaliteter og navne på album
    • Bed Siri om at minde dig om ting, du søger efter i apps, herunder Safari, Mail, Noter og Beskeder
    • Bed om vejvisning vha. offentlig transport
  • Forbedringer i Spotlight-søgning
    • Få sportsresultater, vejrforhold og aktiekurser
    • Enkle matematiske beregninger og konverteringer
    • Start beskeder, telefonopkald og FaceTime-opkald fra resultater af søgninger efter kontakter

Nye iPad-funktioner

  • Slide Over
    • Brug hurtigt en anden app uden at forlade den, du arbejder i
    • Skift hurtigt mellem Slide Over-apps
    • Understøtter Apple-apps og aktiverede tredjepartsapps
  • Split View
    • Se og interager med to apps på samme tid
    • Mulighed for at ændre størrelse på oversigten, så du kan have lige meget opmærksomhed på begge apps eller prioritere en app højere end en anden
    • Understøtter Apple-apps og aktiverede tredjepartsapps
  • Billede i billede
    • Fortsæt med at se en video, mens du bruger dine yndlingsapps
    • Understøtter Safari-video, FaceTime, Videoer og Podcasts og aktiverede tredjepartsapps
  • Forbedringer i QuickType
    • Med Multi-Touch-bevægelser er det lettere at vælge tekst på iPad
    • Hurtig adgang til værktøjer til tekstredigering med genvejslinjen på iPad
    • Understøtter tastaturgenveje i hardware
    • Understøtter alle Unicode emoji-flag

Indbyggede apps

  • Forbedringer i Kort
    • Understøtter offentlige ruter, oplysninger om stationer med indgange og udgange, tidsplaner og vejvisning i udvalgte større byer
    • Søg efter steder omkring dig efter kategori, inkl. Mad, Drikkevarer, Indkøb, Sjov m.m.
    • Apple Pay-understøttelse er angivet på kort hos deltagende detailforretninger
    • Trykte kort indeholder Wikipedia-oplysninger om milepæle og byer
  • Nydesignet Noter-app
    • Føj fotos til dine noter med det indbyggede kamera eller fra dit fotobibliotek
    • Lav praktiske tjeklister, og hak udførte emner af med et tryk
    • Brug din finger til at illustrere en ide
    • Arkiver interessante emner direkte fra andre apps vha. menuen Del
  • Helt ny News-app
    • Læs dine yndlingsaviser, -tidsskrifter og -blogs, eller vælg mellem over en million emner
    • Smuk typografi og smukt layout, smukke fotogallerier, videoer, animationer m.m.
    • Gennemse artikler udvalgt på basis af dine interesser i Til dig Find anbefalinger af kanaler og emner i Udforsk News bliver mere personlig, jo mere du læser
    • Del let artikler med venner, eller arkiv dem til senere – selv når du er offline
  • Forbedringer i Mail
    • Med søgeforbedringer kan du hurtigt finde det, du leder efter, ved at filtrere resultater på basis af afsender, modtager, emner eller en kombination af indstillinger
    • Understøttelse af Markering giver dig mulighed for at forsyne et billede eller et PDF-bilag med tekst, figurer og endda din underskrift og derefter returnere det – uden at forlade Mail
    • Arkiver let de bilag, du modtager, eller tilføj arkiver fra iCloud Drive eller andre udbydere af dokumenter, mens du skriver en ny besked
  • Forbedringer i Apple Pay og Wallet
    • Understøtter Discover-kort
    • Understøtter bonuskort og kredit- og debitkort fra butikker
    • Du kan tjekke endnu hurtigere ud og forberede en kommende betaling ved at trykke to gange på knappen Hjem fra den låste skærm og holde fingeren på Touch ID
  • Ny iCloud Drive-app
    • Søg let efter et arkiv, eller gennemse den nye iCloud Drive-app efter dato, navn eller mærker, som du har tilføjet på din Mac
    • Åbn arkiver i alle kompatible apps, eller del med dem, du vælger
    • Organiser mapper og arkiver
    • Få iCloud Drive-appen i Indstillinger > iCloud > iCloud Drive, og vælg Vis på hjemmeskærm
  • Forbedringer i CarPlay
    • Afspiller lydbeskeder, så du kan høre andre menneskers stemmer
    • Komplet understøttelse af bilens betjeningsknapper, så du kan vippe og dreje for at rulle gennem lister eller panorere i Kort
    • Understøttelse af CarPlay-apps fra bilproducenter

Grundlæggende viden

  • Længere batteritid
    • Op til en ekstra time, før du skal oplade batteriet
    • Skærmen slås fra, når det registreres, at den vender nedad og derfor ikke er i brug
    • Energibesparende funktion optimerer enhedens ydeevne og forlænger batteritiden med op til tre ekstra timer
  • Softwareopdateringer kræver mindre plads, når de hentes, og indeholder en mulighed for senere installering
  • iOS-apps og brugergrænsefladen bruger nu Metal til at levere hurtigere rulning, jævnere animation og en bedre samlet ydeevne
  • Forbedret sikkerhed med understøttelse af godkendelse i to trin og en standardkode på 6 cifre til Touch ID-enheder

Andre forbedringer

  • Ny systemskrift: San Francisco
  • Mulighed for at efterlade en besked, hvis modtageren ikke kan deltage i et FaceTime-opkald
  • Del telefonbeskeder fra appen Telefon vha. delingsarket
  • Sporing af fly og pakker til datasøgning
  • Appen Sundhed tilføjer understøttelse af datatyper for reproduktiv sundhed, udsættelse for UV-stråler, vandindtagelse og hvilende tilstand
  • HomeKit tilføjer understøttelse til automatiske vinduer og markiser, bevægelsessensorer og tilbehør til sikkerhedssystemer til hjemmebrug
  • Podcasts har fået et helt nyt design, så det bliver lettere at finde de seneste episoder i dine yndlingsudsendelser, og underretter dig, når der er kommet nye episoder til dig
  • Understøtter Wi-Fi-opkald på iPad, iPod touch og Mac, uden at iPhone er i nærheden af deltagende operatører
  • Hjælp til Wi-Fi for automatisk at bruge mobildata, når Wi-Fi-forbindelse er dårlig
  • Overførsel af indhold fra en Android-enhed med appen Flyt til iOS beskrives i http://www.apple.com/dk/move-to-ios

Udvidet understøttelse af sprog

  • Ny kinesisk systemskrift: PingFang
  • Forbedret forudsigelse, programmering og automatiske rettelser i kinesisk i QuickType
  • Nydesignet input af skilletegn på kinesisk tastatur med 10 tegn
  • Nydesignet brugergrænseflade til sprog, der går fra højre mod venstre
  • Tilføjet Siri-understøttelse i Østrig, Belgien (fransk og hollandsk) og Norge
  • Tilføjet understøttelse af Spotlight-søgning til Mexico
  • Nye tastaturer til fransk (Belgien), tysk (Østrig), gujarati, hindi, (translitteration), hinglish, punjabi, spansk (Mexico) og telugu
  • Forudsigelse af indtastning til fransk (Belgien), tysk (Østrig), koreansk, russisk, spansk (Mexico) og tyrkisk
  • Understøttelse af diktering til hollandsk (Belgien), engelsk (Irland, Filippinerne, Sydafrika), fransk (Belgien), tysk (Østrig) og spansk (Chile, Columbia)
  • Stavekontrol til finsk og koreansk
  • Definitionsordbog til hindi, norsk og svensk
  • Fransk-engelsk og engelsk-fransk samt tysk-engelsk og engelsk-tysk ordbog
  • Ny japansk automatisk rettelse og forbedret forudsigelse af tekst og programmering i QuickType
  • Muligheden for at skifte mellem talsystemer til arabisk og hindi

Virksomheder & uddannelse

  • Tildel apps direkte til iOS-enheder uden at skulle konfigurere en iTunes Store-konto
  • Mere stabile kalendere for kunder, der bruger Microsoft Exchange ActiveSync v16
  • Udvidet VPN pr. app understøtter de indbyggede IPSec- og IKEv2 VPN-klienter
  • Nye muligheder til styring af netværk til administrerede apps er med til at begrænse omkostningerne ved international data-roaming
  • Nye begrænsninger for at forhindre ændringer i adgangskoder, navne på enheder og baggrunde eller for at slå AirDrop fra på administrerede enheder
  • Understøttelse af udvidelser til tredjepartsapps til VPN, avanceret filtrering af indhold og tvungne Wi-Fi-netværk

Tilgængelighed

  • Tilpasning af berøring giver ekstra muligheder for betjening af berøringsfølsomme emner til personer med begrænset fysisk motorik
  • Opskrifter til knapbetjening til tilpasning af funktioner eller oprettelse af dine egne
  • Understøttelse af Siri-stemmer til brugere af VoiceOver
  • Ekstra tilpasning af AssistiveTouch
  • Understøttelse af hardwaretastaturer til taster repeterer, langsomme taster og klæbetaster
  • Forbedret omdirigering af lyd i MFi-høreapparater til valg af, hvor lyd skal afspilles
Posted in iOS | Tagged , , , | Leave a comment