Downloads fra App Store runder 1,5 milliard

applestore2

Apple meddelte i pressemeddelelse for lidt siden, at downloads fra App Store nu har rundet mere end halvanden milliard downloads.

Og det er nået på 1 år og er selvfølgelig uden sammenligning, verdens største programbutik med flest downloads.

Samtidigt kunne Apple fortælle, at der nu er mere end 65.000 applikationer i App Store og at mere end 100.000 udviklere er knyttet til App Store.

Med andre ord er der mere end 65.000 programmer at downloade for iPhone- og iPod Touchejere i 77 lande.

Der er nu også solgt mere end 40 millioner eksemplarer af iPhone, iPhone 3G, iPhone 3GS og iPod Touch.

Der er ikke noget der tyder på, at App Store er for nedadgående, i gennemsnit lanceres der 180 nye programmer i App Store – hver dag!

This entry was posted in Apple og Mac. Bookmark the permalink.