Ny browsertest: Safari 4 vinder – Explorer 8 taber

browsertest-v8fail
Credit: Electronista

Electronista har lavet en ny test med de 4 browsere Internet Explorer 8, Firefox 3.5, Chrome 2 og Safari 4.

Testen er lavet i Windows-miljø på en bærbar Dell PC med Windows XP(!)

Første test er Acid3-testen, hvor man afprøver 100 forskellige opgaver og hvor grafikken bliver skiftet i og med hver opgave.

Safari 4 er den eneste browser der klarer denne krævende test til 100%.

Chrome 2 klarede også 100%, men fik derimod en linkfejl undervejs i testen.

Firefox 3.5 fik en score på 93%.

Internet Explorer gik helt bag om dansen i denne test og fik en score på 12%. Efter nogle stop og nye kørsler, kom man dog op på 20%.

Næste test var en hastighedstest med JavaScript.
I testen brugte man et værktøj, der hedder Dromaeo, som et udviklet af Mozilla og angiveligt burde give Firefox en lille fordel.

Safari 4 vinder også denne test med en score på 610 test per sekund.

Firefox 3.5 kom på andenpladsen med en score på 330, Chrome 2 med en score på 310.

Internet Explorer 8 kunne slet ikke fuldføre testen, teknikerne måtte give op efter adskillige forsøg.

Hurtigst browser til at klare testen var Chrome 2 (1800 millisekunder), derefter Firefox 3.5 (1900) og Safari 4 (2050).

På en sikker sidsteplads kom Internet Explorer med 8100 millisekunder på at ”klare” testen.

Sidste test var V8 JavaScript test, som er udviklet af Google og angiveligt burde give Chrome 2 en fordel.

Chrome 2 vinder da også denne test med en score på 2550, nummer 2 blev Safari 4 med en score på 2300.

Firefox 3.5 kom på tredjepladsen med en noget skuffende score på 250 og sidst kom IE med en score på 50.

Safari 4 (220 millisekunder) vandt med hensyn til hastigheden med at klare V8 testen, derefter kom Firefox 3.5 (320 ms) , Chrome 2 (295 ms) og sidst, ja Internet Explorer (670 ms).

Testerne giver i øvrigt ros til Firefox 3.5 for sin gode plug-in understøttelse og anbefaler flere at bruge Chrome 2 og Safari 4, da de i forhold til deres hastighed og brugervenlighed, har alt for få brugere i Windows.

Internet Explorer er der sjovt nok ikke nogen der anbefaler, selv på ”hjemmebanen” i Windows….

Hele testen kan læses her.

This entry was posted in Test. Bookmark the permalink.