Nyt rekordregnskab fra Apple

Regnskabsgris_1234

Mens Microsoft i ugens løb måtte offentliggøre et gedigent underskud i deres regnskaber, så kunne Apple i går fremlægge et nyt rekordregnskab.

Regnskabet viste en indtjening efter skat for Apple svarende til 73 milliarder kroner, hvilket er 20 milliarder kroner mere end samme kvartal sidste år (+33%).

Regnskabet viste også et rekordsalg af iPhones og Macs.
iPhone solgtes i ikke mindre end 47,5 millioner eksemplarer og det er er 35% mere end samme kvartal sidste år.
Apple solgte 4,8 millioner Macs og det er 9% flere end samme kvartal 2014.

Selvom der sælges mindre antal iPads, så har salget af Apple Watch været strålende ifølge  Apples chef Tim Cook. Vi har ikke fået tal for hvor mange der er solgt, men det må være over 3 millioner, da Cook i forbindelse med pressekonferencen sagde at Apple Watch solgte bedre de første uger end både iPad og iPhone gjorde de første uger.

Mere om Apples regnskab her.

This entry was posted in Apple og Mac. Bookmark the permalink.